Efter mere end 5 på blogger.com år vil jeg her afsløre 5 ting, som du sikkert ikke vidste om mig. Hvis du selv har en blog, kan du jo vælge at tage det som en udfordring.
1. Mange var rædselsslagne for mit selskab, da jeg var i begyndelsen af 20'erne. Jeg var meget konfronterende og optaget af at bringe andre mennesker på eksistentiel glatis - sikkert for at skjule min egen tvivl og usikkerhed.
2. Jeg arbejder i en stor bank, men synes egentlig at nationaliserede statsbanker kan lyde lidt tillokkende.
3. Jeg har engang "slået op" med en kæreste fra en telefonboks.
4. Neglene på mine lilletæer/småtæer er ødelagte, fordi jeg altid gik i for små sko som barn (ikke i overført betydning). De er helt små og knudrede og vokser lige opad - klamme faktisk.
5. Jeg har aldrig brudt mig om børn, men har alligvel selv fået to. Dem kan jeg så godt lide, men egentlig bryder jeg mig stadig ikke om børn. Voksnes selskab behager mig mere.
Hvad plejer du IKKE at fortælle din bordherre/-dame?
0 diaalog:
Send en kommentar